Desmond Tutu er en af Sydafrikas mest kendte menneskeretsaktivister, og han fik i 1984 Nobels Fredspris for sin indsats i forbindelse med håndteringen af apartheidtidens afslutning. Han er født i 1931 i Klerksdorp, Sydafrika, var først lærer, men studerede senere teologi og blev den første sorte anglikanske ærkebiskop af både Cape Town og Johannesburg. Gennem sine foredrag og skrifter som en højlydt kritiker af apartheid, var han kendt som ”stemmen” for de stemmeløse sorte sydafrikanere. Efter at studenteroprøret i Soweto eskalerede til optøjer, støttede Tutu den økonomiske boykot af sit land, idet han konstant opmuntrende til forsoning mellem forskellige fraktioner i forbindelse med apartheid.

Da Sydafrikas første valg for flere racer blev afholdt i 1994 – hvor Nelson Mandela blev valgt som landets første sorte præsident – udnævnte Mandela Tutu til formand for Truth & Reconcilliation Commission (TRC).

I sit menneskerettighedsarbejde formulerede Tutu sit mål som værende ”et demokratisk og retfærdigt samfund uden racemæssige inddelinger,” og han har fastsat minimumskrav for udførelsen af dette, herunder lige borgerrettigheder for alle, et fælles uddannelsessystem, og standsning af tvungen deportation.

Ud over Nobelprisen er Tutu blevet tildelt adskillige priser, herunder Pacem in Terris (fred på jord) prisen, Biskop John T. Walker Distinguished Humanitarian Service Award, Lincolns lederskabspris og Gandhis fredspris.

Desmond Tutu fortsætter med at rejse meget som forkæmper for menneskerettigheder og lighed blandt alle mennesker, både i Sydafrika og internationalt.