KERRI KASEM KÆMPER FOR FAMILIERETTIGHEDER

Kerri Kasem (til højre) med sin far Casey Kasem, tidligere radiovært for American Top 40 og Scooby Doos stemme.

Folk tror, at menneskerettighederne bliver krænket i Timor, Rwanda og Iran. Men der er menneskerettigheder, der bliver overtrådt hver eneste dag her i USA,” siger Kerri Kasem, en ambassadør for United for Menneskerettigheder (på engelsk: United for Human Rights, forkortet UHR).

Kerri, hvis far, Casey Kasem, var radiovært for American Top 40 og lagde stemme til Scooby Doo, oplevede det på første hånd. Hun mistede al kontakt med Casey, da han udviklede demens, og hans kone blev hans værge i 2013. Hans telefon og computer blev fjernet, hans medarbejdere blev fyret, og ingen familie eller venner fik lov til at se ham.

Håbløs, hjælpeløs, frustreret og vred, Kerri indså snart, at hun havde ingen steder at tage hen – hverken politiet eller voksenomsorgen kunne hjælpe hende.

”Jeg indså, at der var ingen rettigheder for voksne børn til at se deres skrantende forældre,” siger Kerri. ”Og personalet, der isolerede dem, behøvede ikke engang at fortælle de voksne børn, om deres syge forælder var død, eller hvor de var blevet begravet. Min fars ret til familie, ret til at leve i frihed og sikkerhed og ret til at være fri fra tortur blev alle nægtet ham. Selv da han var død, krænkede min stedmor min fars rettigheder – hans ret til nationalitet – ved at begrave ham i et land, hvor han aldrig havde været, hvor han ingen familie havde – når han blev født og voksede op i USA og ønskede at blive begravet her.”

Idet Kerri fortalte om sine oplevelser, begyndte hun at modtage hundredvis af breve fra personer i lignende situationer – traumatiserede, vrede, og som aldrig ville se deres kære igen.

”Jeg vidste, at jeg var nødt til at gøre noget,” siger hun. ”Så jeg gik i gang ved at skabe Kasem Cares Foundation og begyndte at rejse over hele landet, hvor jeg oplyste andre om deres fundamentale menneskerettigheder og kæmpede for at gøre de rettigheder til en realitet gennem lovgivning.”

Kerri fik Kasem Cares’ lovforslag om retten til besøg vedtaget som lov i Californien. Loven tillader voksne børn at spørge en dommer om ret til at besøge en skrantende forælder eller en, man holder kær, og påbyder, at en forælders værge fortæller børnene, når deres far eller mor er på hospitalet, uanset om de er døde, og hvor de er begravet. (Loven påtvinger ikke besøg, hvis den skrantende forælder ikke ønsker det.) Den er nu lov i 11 stater, og aspekter af den er blevet indarbejdet i lignende lovforslag i ni andre stater, det er i alt 20 stater, der vedtager love for at stoppe mishandlingen af de ældre, og flere er på trapperne.

”Folk tror, at menneskerettighederne bliver krænket i Timor, Rwanda og Iran. Men der er menneskerettigheder, der bliver overtrådt hver eneste dag her i USA.”

Kort tid efter lovforslaget blev vedtaget, husker Kerri en kvinde, der var i gråd og klamrede om et brev til Kerri, hvor hun takkede hende for hendes arbejde. Kvinden fortalte hende: ”Jeg fik set min far og var sammen med ham, før han døde, på grund af jeres lovforslag.”

”I bund og grund er mishandling af ældre et spørgsmål om menneskerettigheder,” siger Kerri. ”Folk tager deres menneskerettigheder for givet, indtil de er blevet taget fra dem, men man har brug for at kende dem nu.”

I dag bruger Kerri UHR’s audiovisuelle materialer til at uddanne anklagere, efterforskere, politi og ledere for vokseomsorgen i fundamentale rettigheder, der er på spil ved mishandlingen af de ældre.

”Hvis du kender dine menneskerettigheder, kan du forandre din by, du kan forandre din stat, du kan forandre dit land, du kan forandre verden,” siger Kerri. ”Kend dem, og forlang, at folk respekterer dem og opretholder dem. Det er, hvad min erfaring lærte mig.”

Vi har brug for din hjælp

Bliv en del af den internationale menneske­rettigheds­bevægelse ved at blive medlem af United for Menneskerettigheder. United for Menneskerettigheder hjælper enkeltpersoner, lærer, organisationer og statslige organer i alle dele af verden med at øge bevidstheden om Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.